FRIST FOR BESVARELSE: 30. december 2024
Hvad er KYC, og hvorfor beder vi om oplysninger?
KYC står for Know Your Customer (Kend Din Kunde). Det er en lovpligtig proces, som vi skal følge for at sikre, at vi kender vores kunder godt nok til at kunne samarbejde på en ansvarlig og sikker måde.
Hvorfor er dette vigtigt?
Vi er forpligtet ved lov til at indhente og opdatere disse oplysninger, ligesom alle andre med samme branchekode som os, og ligesom banker, advokater, revisorer, ejendomsmæglere mv.
KYC er indført for at:
Opdatering af vores KYC:
Mange af jer kender allerede proceduren og har tidligere svaret og sendt de nødvendige dokumentationer.
Vi er dog forpligtet til jævnligt at opdatere vores KYC ved at indsamle og tjekke de nødvendige oplysninger fra jer, og derfor hører I nu fra os igen, og for mange vil det være en årlig tilbagevendende begivenhed.
Hvad sker der, hvis I ikke svarer?
Uden de nødvendige oplysninger kan vi ikke leve op til lovkravene, om at kende vores kunder og vi vil derfor ikke kunne fortsætte med at betjene jer som kunder. Det er en situation, vi selvfølgelig helst vil undgå.
Omkostning for KYC
Ressourcemæssigt er det en tung opgave vi lovmæssigt er blevet pålagt at udføre. Så for at sikre, at vi lever op til de krav, der stilles til os på linje med advokater og revisorer, indfører vi et årligt gebyr på 500 kr. + moms for administration af KYC-processen.
Gebyret dækker kun en del af omkostningerne til at sikre korrekt og lovmæssig håndtering af denne proces.
Hvilke oplysninger skal vi indhente?
Har I brug for hjælp?
Vi forstår, at processen kan virke forvirrende eller besværlig. Har I spørgsmål eller brug for hjælp til at uploade dokumenterne, så tøv ikke med at kontakte os – vi står klar til at guide jer gennem processen!
Kort sagt: Vi har brug for jeres oplysninger for at overholde lovgivningen og sikre et trygt og ansvarligt samarbejde.
Har du modtaget en mail om, at der skal udfyldes KYC, skal dette besvares senest 30.12.2024
Læs mere om Loven om Hvidvask - på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
Har din virksomhed biler der bruges privat? Så skal du læse med her!
Ny lov om registrering af brugere af køretøjer
Der er pr. 1. juli 2024 vedtaget en ny lov om, at brugere af køretøjer skal registreres hos Motorstyrelsen. Loven er blevet redigeret og præciseret pr. 15. oktober 2024.
Hvilke køretøjer gælder det for?
Hvem skal registreres som bruger?
En bruger af et køretøj er fysiske eller juridiske personer, der er forskellige fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere.
En ansat, der får stillet et køretøj til rådighed af sin arbejdsgiver, skal kun registreres som bruger, hvis den ansatte samtidig beskattes af fri bil.
Hvem er ansvarlig for registreringen?
Køretøjets ejer er ansvarlig, herunder leasingfirmaer for et leaset køretøj.
Fristen for gebyrfri registrering
Registrering kan ske gebyrfrit er til og med 31. december 2024. Derefter vil det koste et gebyr på kr. 340, hvis der registreres online eller via appen og kr. 380 + 100 for personligt fremmøde hos Motorstyrelsen.
Hvordan registrerer man?
Det kræver en fuldmagt for at registrere en bruger i Motorregistret. Fuldmagten kan oprettes af brugeren selv på Motorregistreret.
Ejer kan herefter tilknytte brugeren til køretøjet ved at følge Motorstyrelsens procedure.
Læs mere og hent relevante filer på Motorstyrelsens hjemmeside
SKAT øger kontrollen
Der er skruet op for volumen
Vi kan se, at SKAT har øget deres kontrol af virksomheder. Det gælder store og små virksomheder og både selskaber og enkeltmandsvirksomheder.
Kontrolpunkter
Der er mange forskellige kontrolpunkter pt., bl.a. har vi set kontrol af
To enkle ting til at undgå dyre fejl
Vigtigt at fastslå om udgiften er relevant – før købet
Inden man svinger virksomhedens kreditkort, er det derfor altid vigtigt at vurdere, om udgiften er til brug for drift af virksomheden.
Er virksomheden et selskab, er det især vigtigt, at man undgår at bruge selskabets kreditkort til private køb og udgiften derfor må føres over mellemregningen.
Hvis ikke man har penge tilgode på mellemregningen og har haft et privat køb, og derved kommer til at skylde selskabet, er det at betragte som et ulovligt anpartshaverlån. Selve betegnelsen siger lidt sig selv, og som sagt, har SKAT ingen bagatelgrænse.
Adskil udgifterne og bankkonti
En skarp adskillelse af den private og selskabets økonomi er derfor vigtig. Tag gerne et kig på alle betalinger via fx Betalingsservice – skal nogen betalinger flyttes fra privat til erhverv, eller omvendt.
Der er heller ikke nogen grund til at betale os for at bogføre de private udgifter 😊
Også abonnementer og IT-adgange fra EU-virksomheder som Apple, Google, Facebook, LinkedIn mv. ser vi tit oprettet med privat bruger. Derved opkræves der moms på fakturaen, der ikke kan fratrækkes. Momsen undgås, ved registrering af jeres VAT nummer (cvr. nummer) hos disse udbydere.
Hvad sker der, hvis man udtages til kontrol?
SKAT udsender brev via virksomhedens digitale postkasse, hvor de beskriver, hvad kontrollen omfatter, hvilke indkomstår og hvilken dokumentation de kræver af virksomheden.
Dokumentationen er f.eks. bankudskrifter, kontospecifikationer af alle bogførte poster i de relevante indkomstår, og ud fra disse, udvælger SKAT de bilag, de ønsker fremsendt. Normalt er fristen 4 uger til at indsende den krævede dokumentation. Efterfølgende kan SKAT rekvirere yderligere materiale.
Når kontrollen er afsluttet, udsender SKAT deres forslag til en afgørelse, med specifikation af, hvis de har fundet posteringer de ikke godkender, momsfradrag de ikke vurderer retmæssige mv.
Konklusionen kan være en ændring af momsfradrag og skattemæssig indkomst op til 3 år tilbage. SKAT’s forslag til afgørelse kan påklages.
SKAT har ingen bagatelgrænse
Og der pålægges derudover renter af disse poster helt tilbage fra oprindelig forfaldstid. Disse renter er ikke fradragsberettigede.
Er du i tvivl - så ring til os – I er altid velkommen til at ringe eller sende en mail til os, hvis I er i tvivl.